AGILITY DAG  d. 6. august 2011
Kom og prøv en eller flere ture på en agilitybane med din hund.

Arrangementet bliver afholdt på DcH Hadsund's områder

Ålborgvej 75, 9560 Hadsund.

(For at finde vej til DcH-Hadsund. 

Når du kommer fra Aalborg, kører du mod Hadsund.  
Inden du når til Hadsund er der en rundkørsel, hvorfra du kan se ned til byen. 
I denne rundkørsel skal du til venstre ud mod industrikvarteret. 
Dernæst kommer du til endnu en rundkørsel, hvor du ligeledes skal til venstre. 
Når du så føler du er ved at køre ud af byen igen, kommer der et DcH skilt på venstre hånd.

Når du kommer fra Randers, kører du mod Hadsund. 
Der kører du over Hadsundbroen og kører lige gennem byen. 
Når du kører ud af byen igen kommer du til en rundkørsel, her skal du til højre ud mod industrikvarteret. 
Herefter kommer du til endnu en rundkørsel, hvor du ligeledes skal til venstre. 
Når du så føler du er ved at køre ud af byen igen, kommer der et DcH skilt på venstre hånd.)

Klubbens træner, Jens Olsen, har lovet at komme og give os træningen. Desværre bliver det kun en springbane, da nogle tankeløse idioter har forsøgt at køre med biler på Balancebommen, Vippen og A-brættet.

Når vi har trænet er der bespisningen på klubbens overdækket terrasse. Efter spisningen vil der være mulighed for at gå en tur sammen med Jesper, på klubbens dejlige arealer og der afsluttes med kaffe.

Af hensyn til trænerens planlægning og bespisningen, skal der tilmeldes til dette arrangement hos undertegnede.

Mød op til en dejlig dag i pragtfulde omgivelser og lige så pragtfuldt selskab.

Susanne Langhoff

Mobil: 20 70 83 97  eller mail: sus@buhund.dk

 


BUHUNDE KOM-SAMMEN d. 13. juni
Der var kaldt sammen til Rally-Træning og ringtræning i Linå ved Silkeborg. Der var mødt 12 buhunde op med deres ejere. Vi startede med en kop kaffe og derefter gik vi i gang med Rallytræningen. Susanne Pedersen havde lavet en sjov bane, hvor øvelserne var taget fra alle klasser. Der var nogle, som aldrig havde prøvet det før, andre gik i forvejen til Rallytræning og andre havde prøvet det flere gange i forbindelse med andre Buhunde møder. Til middag var Jan, Lilly, Susanne E. og Georg vært, der blev serveret stegt flæsk med persillesovs og rabarberkage til dessert. Efter spisningen var der ringtræning og vi afsluttede med kaffe og småkager.

Et vellykket arrangement, hvor selv vejrguderne var med os.

 

      


HUNDESVØMNING D. 3. APRIL
Selv om der desværre kun var 8 hunde til svømning, havde vi en pragtfuld dag. Nogen af hundene elskede det, andre syntes det var da OK og en enkelt syntes da godt nok at det var det værste hun var blevet budt til dato. De tobenede hyggede sig gevaldigt og det hele blev afsluttet (som sædvanligt) med kaffe/te/chokolade og hjemmebagt kage

    

Flyball og hundefrisbee

På grund af manglende tilmeldinger har vi besluttet at udskyde vores Flyball/Hundefrisbee arrangement til et andet tidspunkt